Hvad drejer søndagsskole sig om?
For eleverne handler det om, hvordan det åndelige er relevant i deres liv – hvordan det passer ind i hverdagen og dukker op i alt, hvad vi elsker at gøre. Det er en atmosfære, hvor du føler dig fuldstændig støttet. Du kan stille din lærer og dine jævnaldrende de sværeste spørgsmål, samtidig med, at du finder ud af, hvordan du kan anvende åndelige sandheder, i din egen tilværelse. Det er en mulighed for sammen, at finde meningsfyldte svar på de ting, der dukker op i dit liv. Søndagsskolen modtager gerne alle under 20 år.
For forældre drejer det sig om, at give sit barn et solidt moralsk fundament – en åndelig ramme, som vil hjælpe dem med at stille spørgsmål i forhold til hvem de er, deres værdi og deres formål. Det er et miljø, hvor enhver elev bliver budt velkommen med kærlighed, respekteret og opmuntret til at opdage deres forhold til Gud.
For lærerne, er det der, hvor din kærlighed til Kristen Videnskab – anvendeligheden af åndelig tænkning og en åndelig livsstil – rækker udover dit eget liv, for at inkludere ungdommen i dit samfund. Det er at gå i dybden med de tidløse lektioner i Bibelen, sammen med nutidens tænkere. Det er, i fællesskab, at udforske de åndelige love, der gælder for enhver situation, og at nære den naturlige helbreder i os alle.
Hvad undervises der i, i søndagsskolen?
Hver søndagsskole klasse er designet til at imødekomme elevernes behov. Alle undervisningstimerne er baseret på Bibelen, og du vil komme til at bruge Mary Baker Eddys bog, Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften, til at hjælpe dig med at få en dybere forståelse af Bibelen.